Om krawl
Tre studerende. Én frustration. En hel app.
Skabt af bartendere på Aarhus Universitet
Det startede i en fredagsbar
Vi er tre dataloger på Aarhus Universitet, der også er bartendere og bestyrelsesmedlemmer i en fredagsbar. Hver fredag oplevede vi, at vi selv og alle omkring os kæmpede med at planlægge en Tour de Fredagsbar over gruppebeskeder og screenshots af åbningstider, der allerede var forældede. Hvor har de åbent i aften? Hvornår lukker de? Hvilken rute giver mening, hvis vi vil nå fire barer inden midnat? Ingen app, ingen hjemmeside, intet samlet sted havde svarene. Så i december 2025 begyndte vi at bygge krawl, den fredagsbar-app vi altid havde ønsket fandtes.

For professionelt? Se hvordan det virkelig foregår i fredagsbaren →
Mere end en app
krawl er en registreret almennyttig forening bygget af studerende, for studerende. Vi startede på Aarhus Universitet, fordi det er hjemmebane. Det er her vi studerer, her vi står bag baren i Fredagscafeen, og her AU's fredagsbar-kultur først inspirerede os. Men vores mission rækker videre: vi bygger krawl til alle universiteter i Danmark, så ingen studerende behøver at gætte på, hvilke fredagsbarer der har åbent i aften. På sigt vil vi gøre krawl til mere end en platform. Vi arbejder på at gøre foreningen til en slags inkubator, hvor andre studerende kan komme med på holdet, bidrage til et rigtigt produkt og samle professionel erfaring til deres CV, alt sammen mens fredagsbar-ånden lever videre.
Holdet bag krawl

Kasper Bang Tonsgaard

Mikkel Maae Østergaard

Kristian Anton Hedegaard
Hvad er en fredagsbar?
En fredagsbar er en studenterdrevet bar på danske universiteter, typisk åben fredag eftermiddag. Billige drinks, god stemning og et fællesskab skabt af studerende for studerende. Det er opskriften. De fleste universiteter har flere, og en "Tour de Fredagsbar" betyder at besøge flere på én aften. krawl gør det nemt: find hvilke barer der har åbent, planlæg din rute, invitér dine venner, og krawl sammen.
